Dåser er ret populært at bruge til DIY-projekter. De er også super praltiske fordi de kan holde til at man f.eks. har planter i dem eller lign. Jeg tænkte derfor at jeg skulle lave nogle små skåle i påske-tema, så jeg bl.a. kunne så karse i dem. Lige for tiden er det også blevet ret populært at blande natron i maling, hvilket kan give en effekt af keramik/lertøj. Så jeg synes det var oplagt at prøve det med dåserne, da det også giver dem en helt anden struktur end hvis du bare maler dem.
Du behøver selvfølgelig ikke lave dine skåle i påske-tema. Hvis du har en anden ide er det bare at slå dig løs.
Materialer
- Maling (jeg har brugt gul og hvid akryl)
- Dåser
- Natron
Værktøjer
- Svamp
- Skål eller lign. til at blande maling i
- Bambusspyd eller lign. til at blande malingen med
- Vatpind
Guide
Her får du min guide til at lave små skåle af dåser.

1. Jeg brugte 3 makreldåser, da jeg synes de har en fin størrelse. Brug dåser eller lign. der passer til dit formål. Du kan nemlig også vælge at bruge syltetøjsglas, eller hvad du ellers har der hjemme.

2. Jeg har klippet en svamp i to stykker, da jeg synes det er lidt nemmere at arbejde med en mindre svamp.

3. Malingen har jeg blandet med natron for at give den en fin struktur. For at kunne gemme malingen over længere tid, har jeg et glas med låg til, som jeg har brugt til at blande maling og natron sammen i.

4. Bland maling og natron i forholdet 3 dele maling og 1 del natron. Her har jeg ca. puttet 3 tsk. natron sammen med 9 tsk. maling.
Det behøver ikke være super præcist. Alt du skal vide er bare at strukturen afhænger af hvor meget natron du blander i din maling. Så forsøg dig evt. frem.

5. Sørg for at blande maling og natron godt sammen.

6. Dæk dåserne med maling ved hjælp af svampen. Jeg har ikke malet mine dåser i bunden. Sørg for at dit første lag maling er nogenlunde tørt og giv dem så et lag maling mere. Jeg har givet dåserne 2 lag maling, men du kan give dem så meget som du synes passer.

7. Til slut kan du tage en vatpind og lave små blomster på som jeg har gjort. Du kan selvfølgelig også dekorere dem præcist som du har lyst til.

8. De færdige skåle.
3 kommentarer
Hejsa Helle
Du er super god til at beskrive hvordan
man kommer igennem projektet . knus mor
Mange tak 🙂
Hvor er det bare en god ide, tak for inspirationen. Hvilken slags maling bruger du?