20201219_123928
sværhedsgrad-let
Ur-large
1 t.

3D origami stjerner

Papir origami er som regel, noget du kan lave af få materialer, og der findes mange forskellige sværhedsgrader. Jeg faldt over de her fine 3D stjerner, som jeg forestiller mig, at du kan finde mange brugsscenarier til. F.eks. kan du pynte dine vægge med dem. Og hvis du sidder sammen med flere, er der god mulighed for, at sætte jeres helt eget præg på stjernerne. I kan bruge forskellige typer papir/karton, og generelt være kreativ med at pynte stjernerne med glitter, maling, tegninger eller hvad i finder på det. Det er bare jeres fantasi der sætter grænsen.

Materialer

  • Karton eller papir
  • Evt. glitter, maling eller lign.

Værktøjer

  • Saks
  • Lineal
  • Blyant

Tip

Hvis ikke du tidligere har forsøgt dig med origami, vil jeg klart anbefale dig at bruge papir de første par gange. Karton er noget mere besværligt at arbejde med, da det er meget tykkere.


Inspiration

Her kan du finde mine forslag til brug af stjernerne.

Juletræsstjerne i papir


Guide

Her får du en guide til hvordan du kan lave en 3D origami julestjerne.

1. Jeg har brugt et stykke genbrugskarton, i A4 format. Start med at måle den korte side på dit papir. Som regel vil målet, ved brug af A4 format, være ca. 21 cm. Det mål du kommer frem til, måler du nu op på den lange side, og tegner en streg.

2. Formålet med at måle op, er at du skal bruge en kvadrat, så papiret er lige langt på alle sider.

3. Klip dit papir over efter den streg du har lavet. Læg den lille del til side, den skal du ikke bruge mere.

Kvadrat af papir foldes på midten

4. Fold din kvadrat på midten, som vist på billedet.

5. Fold din kvadrat igen, men lad være med at folde den alt for skarpt.

6. Fold den ud igen en enkelt gang. Som du kan se på billedet, er det kun toppen der er blevet trykket hårdt ned på, og folden er derfor ikke skarp hele vejen ned.

7. Tag fat i øverste, venstre hjørne og fold det ned som på billedet.

8. Fold det ud igen.

9. Tag nu fat i nederste venstre hjørne og fold det op mod midten, som du kan se på billedet. Og så folder du den ud igen.

10. Nu skal du tage fat i øverste, højre hjørne, og folde det ned, så det passer med midten af det kryds du lige har foldet, på den venstre halvdel.

11. Tag fat i det hjørne du lige har foldet så det ligger i midten af krydset og fold det, så det flugter med den højre side på papiret.

12. Tag fat i det øverste venstre hjørne igen, og fold det ned som vist på billedet.

13. Du skal nu folde dit papir på midten.

14. Efter du har foldet det skulle du gerne have noget der ligner det på billedet. Det er højre side af papiret, på billede nr. 13, der ligger opad på dette billede.

15. Drej dit papir som på billedet. Ved kanten i midten af papiret, skal du tage en lineal og lave en streg som på billedet. Det skal være så kanten og din streg danner en spids trekant. Tag en saks og klip papiret over ved den streg du lige har tegnet.

16. Så tage du dit papir og folde ud. Det skulle gerne resultere i noget der ligner det på billedet.

17. Nu skal du bukke de lange sider, op ad som på billedet, og de korte sider ind ad. Så du får stjerne formen frem.

18. Den færdige stjerne. Og til slut handler det lidt om, at du bruger lidt tid på, at rette folderne til, så du er tilfreds med resultatet.

Ekstra tip

Nu da du allerede har lavet en stjerne, kan du faktisk snyde lidt, hvis du gerne vil lave flere i samme størrelse. Følg guiden her.

1. Tag den stjerne du allerede har lavet og et nyt stykke papir.

2. Tegn efter den færdige stjerne på det nye papir. Klip efter omridset du lige har tegnet.

3. Fold den nye stjerne på midten.

4. Din fold skulle gerne se ud som på billedet. Gentag ved alle takker på stjernen.

5. Som guiden ovenfor, skal du bukke de lange sider op ad som på billedet, og de korte sider ind ad. Så du får stjerneformen frem.

6. Nu har du to færdige stjerner.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *