IMG_8782_edited_large
sværhedsgrad-medium
Ur-large
3 t.

Valentins papirbuket

Det er ikke fordi, at vi sædvanligvis gør så meget ud af valentinsdag her hjemme. Men jeg tænker at en buket roser altid pynter. Så hvorfor ikke lave din egen buket røde roser til valentinsdag? – Og så kan de jo bruges igen og igen, da de er lavet af papir.

Materialer

  • Ståltråd, bambusspyd eller lign.
  • Crepepapir, alm. papir eller lign.

Værktøjer

  • Limpistol eller andet andet lim til papir
  • Saks

Skabelon


Guide

Her får du min guide til at lave en Valentins papirbuket.

To røde papir roser.

1. Du skal starte med at lave 6 roser i papir, eller det antal du vil have. Og da jeg tænker Valentins buketten gerne må være rød, har jeg selvfølgelig lavet roserne i rød crepepapir. Men farven på din buket, er jo helt op til dig, så find en farve der passer dig.

Jeg har brugt noget mere tid på at rulle/folde rosernes kanter, i denne buket, i forhold til hvad jeg originalt, har gjort i guiden Rose i papir. Og hvis du har mod på det kan du printe skabelonen ovenfor, hvor jeg har klippet hver enkelt blad for sig selv, i stedet for at de hænger sammen i en guirlande. Og ellers kan du bare følge den alm. guide til Rose i papir.

Hvis du gerne vil have langstilkede roser, så skal du huske at din stilk skal laves ud af noget der har den rigtige længde. Mine roser har en stilk af et bambusspyd, så de er lige korte nok til at jeg vil kalde dem langstilkede.

En buket af røde papirroser i glasvase.

2. Arrangerer roserne i en vase, eller hvad du lige har. Jeg har fundet en glasvase, hvor jeg har bundet en sløjfe omkring.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *