20201219_131933
sværhedsgrad-medium
Ur-large
1 t. 30 min.

Juletræsstjerne i papir

Jeg stod i år og manglede en juletræsstjerne, der var let nok til, at den øverste gren på mit træ, kunne bære den. Så jeg har været ude og hente lidt inspiration, og fundet ud af hvordan jeg kunne lave min egen julestjerne, til at sætte på træet. Det vil jeg meget gerne dele med dig, så her får du min version af en juletræsstjerne.

Jeg har valgt at lave min stjerne i genbrugskarton, og har pyntet kanten med guld glitter. Du kan jo sammensætte præcis de materialer du har lyst til, så det kan være du vil lave en stjerne i hvid papir, med små stjernetryk på eller skjule limkanten med pyntebånd.

Materialer

Værktøjer

  • Limpistol
  • Tang (til at klippe ståltråden over)

Guide

Her får du min guide til at lave din egen juletræsstjerne.

1. Start med 2 stk. 3D origami stjerner i det materiale du synes passer til din julestjerne.

2. For at jeg kan sætte stjernen på den øverste gren på juletræet, har jeg klippet et stykke ståltråd. Lav en løkke på ståltråden, som på billedet.

3. Lim løkken fast på indersiden af din ene stjerne. Det er vigtigt at du tænker over hvor ståltråden skal sidde, da det er den del, der vil vende ned mod træet.

4. Sørg for at dine stjerner passer sammen ved alle takkerne. Læg evt. stjernerne oven på hinanden, og drej den øverste, til at du synes kanterne passer bedst. Start nu med at lime et punkt på stjernerne sammen, og forsæt til du har limet alle kanter sammen. Det kræver lidt tålmodighed, at få limet kanterne sammen, da du ikke må trykke dem fladt ned mod hinanden. Så får du nemlig et problem med at stjernen godt kan miste 3D effekten. Så tag dig god tid til dette trin.

Tip

Hvis ikke du har en limpistol, tænker jeg at der er muligt at bruge en synål og tråd til at samle de to stjerner. Men jeg har dog ikke testet det.

5. Efter du har limet kanterne sammen, skulle du gerne have noget der ligner billedet. I mit tilfælde blev samlingerne ikke super pæne at se på, og jeg valgte derfor at dække den med glitter som jeg har vist på de efterfølgende billeder.

6. For at lave en glitterkant på samlingerne, kan du tage en limpistol, og forsigtigt putte lidt lim på et lille stykke af gangen. Drys glitter på limen inden den stivner, og forsæt indtil du har glitter hele vejen rundt om kanten. Pas på du ikke brænder dig, hvis du retter på glitteret med fingrene. Her kan du også bruge skolelim eller lign.

7. Ryst din stjerne når limen er tør, så du får det overskydende glitter rystet af.

8. Den færdige julestjerne.

Som bonus får du lige et billede af mit træ efter jeg har sat stjernen på. God jul 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *